Lidt om Stougaard Fotografi
Tusind tak fordi, du overvejer at bruge mig som din fotograf
Et godt billede, er ikke bare et billede af dig og din familie
Det er et lille stykke kunst, der viser præcis, hvem du er, og det er noget, vi arbejder på at lave i fællesskab.
Det er billeder af din flotte gravide mave, billedet af din nyfødte baby, jeres bryllup og billedet af bedsteforældrene omgivet af familien, som bliver bevaret langt ud i fremtiden.
Det er billedet fanget i det splitsekund, hvor man kan ”se”, hvem vi er – om det så er, mens vi som børn fjoller på gulvet, eller mens vi sidder fordybet i egne tanker.
Det er billeder, der vækker følelser…
Jeg skal gøre mit bedste for at leve op til dine forventniger sammen skabe nogle smukke billeder, der netop får disse følelser frem.
Mit navn er Pernille Stougaard
Jeg er vokset op med et kamera i hånden, da min mor, Lis Stougaard var portrætfotograf. Hun startede som selvstændig fotograf i 1978 og Stougaard fotografi blev etableret. Jeg stod i lære hos hende og fik mit svendebrev tilbage i 1989. Derefter tog jeg en lang pause fra branchen for at prøve kræfter med andre ting. I de år arbejdede jeg bl.a. som salgsassistent, var i USA i en lang periode og fik 2 dejlige børn.
I 2004 kom jeg tilbage til faget og arbejdede sammen med min mor i forretningen i Skanderborg, indtil 2008, hvor jeg overtog roret. Jeg har deltaget i og udmærket mig ved mange konkurrencer igennem årene og det er med til at holde mig igang, ligesom de kurser og workshops i ind- og udland, jeg deltager i hvert år.
Du/I er til enhver tid velkommen til at kontakte mig, for en uforpligtende snak.
Jeg kan kontaktes og bookes via oplysningerne nederst på siden.
Kontaktoplysninger
Stougaard Fotografi
Adelgade 103,
8660 Skanderborg
Tlf: 8651 0013 eller
2818 7013
Åbningstider
Butikken har ingen faste åbningstider - man kan booke tid til fotografering ved at ringe eller skrive til mig.
Tillæg på kr. 500,- lørdag efter kl. 13.00 samt søn- og helligdage.
Sociale medier:
2025 © Stougaard Fotografi.
Alle rettigheder forbeholdes.
Links:
Kokjo er medlem af: